Klik her

Filtrer efter

Kategorier

Kategorier

Pris

Pris

  • 264,00 DKK - 1.708,00 DKK

Trægulve

Gulve af træ er et naturligt og elegant valg til boligen, som kan passe til mange forskellige rum og boligstile. Den store fordel ved denne gulvtype er, at det findes i mange udgaver samt forskellige størrelser. På den måde kan du udvælge dig det trægulv, som kommer til at skabe tidløs elegance i dit hjem i mange år frem.

Hos Viborggulvforum.dk går vi op i at tilbyde vores kunder det bredeste udvalg af gulve og give dig alt den praktisk information, du har brug for i forhold til at træffe det rette valg af materiale.

Vi hjælper dig på vej til at få lagt dine trægulve med succes.

Trægulve

Der er 28 varer.

Viser 1-12 af 28 element(er)

Aktive filtre

Hvorfor vælge trægulve til hjemmet?

Der er flere grunde til, at gulv af træ er blandt de mest populære typer af gulv til den private bolig. For det første er træ et slidstærkt og robust materiale, som holder til at blive brugt i mange år uden at miste sin elegante overflade. 

Træ giver liv og elegance i et hjem som følge af materialets overflade med årer og forskellige nuancer. Der findes mange udgaver af trægulve, så det er muligt for enhver at vælge en udgave med netop det look, som matcher ens smag og boligstil. 

Der kan være forskel på, hvor i boligen, der skal lægges gulv af træ, og der kan være individuel forskel på, hvad den rigtige type af trægulv for dig vil være, afhængigt af smag og indretningsstil.

Alt efter den type gulv du vælger, vil der være forskel på pris. Gulve i træ findes i mange forskellige prisklasser, så det er muligt for alle boligejere at finde frem til den helt rette løsning.

Fordelene ved trægulve er mange, og de handler både om funktionalitet, holdbarhed og økonomi:

Der findes et stort udvalg af forskellige typer

Træ er et holdbart og slidstærkt materiale 

Med det rette tilbehør kan du nemt selv lægge dit gulv

Gulve i træ kan lægges i mange af hjemmets rum

Om du er til lyse eller mørke planker, eller om du ønsker at skabe et helt unikt look i hjemmet med en særlig overfladebehandling, er op til dig og dine boligdrømme.

Trægulve i mange udgaver

Der findes forskellige typer af gulve i træ, hvoraf plankegulv er én af de 4 hovedtyper. Den store fordel ved denne type er, at her er træet udskåret i et enkelt stykke træ. Dette er med til at fremhæve den smukke, naturlige overflade med de elegante årer. 

Plankegulv bliver derfor ofte anvendt på de store arealer i hjemmet, så der skabes et slutresultat, der giver mulig for, at trægulvets naturlige design kan komme til sin ret. 

Når du skal finde den rette udgave af trægulve, skal du først og fremmest vælge efter smag og ønsker for look. Eg er for eksempel den mest dominerende type af træ til gulve, da det er en elegant og holdbar træsort. Der er også stor visuel forskel på, om du vælger en hvidolieret overflade eller en overflade af matlak. Derfor skal du også forholde dig til typen af overfladebehandling.

Du kan blandt andet vælge mellem følgende udgaver:

Herregårdsplank i eg med hvid matlak

Herregårdsplank i eg med naturolie

Herregårdsplank i eg med Cream matlak

Lærk med hvidolieret overflade

Selvom eg er en dominerende type af træsort til gulve, er der stor forskel på, hvordan de forskellige planker tager sig ud på grund af deres forskellige overfladebehandlinger. 

Dette skal du vide om typen af overfladebehandling

De børstede planker med hvid matlak giver et tidløst og elegant look i hjemmet, som vil egne sig til de store gulvarealer. Det kan være i stuen eller i en gang. 

Vælger du herregårdsplankerne i eg med en naturolie som overfladebehandling, får du et enestående gulv med et rustikt og naturligt look. Dette kan egne sig til mange forskellige boligstile, da overfladebehandlingen er med til at få træets årer til at træde elegante frem. 

Til den moderne bolig kan det være et ønske at vælge et trægulv med en lysere overflade. Selvom du vælger enten hvid matlak eller Cream matlak, får du stadig et gulv af træ, hvis naturlige detaljer træder frem. 

Herregårdsplanker med lak

Der er fordele og ulemper forbundet med såvel lak som olie. Et lakeret gulv af træ vil være det nemmeste at vedligeholde. Når du vælger herregårdsplanker med en lakeret overflade, undgår du at skulle efterbehandle gulvet. Her skal du blot sørge for at vaske det med en sæbe, som er udviklet til træsorten og overfladebehandlingen. 

Derudover er lakken med til at hærde træet, så der bliver skabt en slidstærk overflade.

Herregårdsplanker med olie

Når du har et olieret gulv, kræver det regelmæssig behandling med olie. Omfanget og nødvendigheden af efterbehandlinger er påvirket af, hvor stort et slidomfang plankerne er udsatte for. 

I denne forbindelse kan du bruge tommelfingerreglen om, at når gulvet begynder at se blegt ud, er det tid til en efterbehandling med olie. 

Generelt set har et olieret trægulv brug for at blive behandlet en gang om året. 

Når du vælger et plankegulv med en olieret overflade, er det vigtigt, du sørger for at efterbehandle trægulvet, så det bibeholder sit elegante udseende. 

Behandlingerne er med til at vedligeholde gulvet og forlænge dets levetid. Uden olie risikerer gulvet at skabe revner som følge af udtørring. 

Sådan vælger du det rette trægulv til din bolig

Et trægulv er en type af gulv, som kommer til at gøre en stor forskel i din bolig på mange måder. Det skal være behageligt at gå på, det skal give dig et look, som du kommer til at holde af i mange år frem, og ikke mindst skal det i udseende matche din boligstil.

Når du skal vælge det rette gulv, skal du tage højde for typen af overfladebehandling, så du får den løsning, som matcher dine behov, og hvor du på forhånd er bekendt med vedligeholdelsesomfanget.

Med de mange udgaver af gulve er det muligt for enhver boligejer at udvælge sig den type planke, som i look matcher ens smag og indretningsstil. 

Foruden valg af type af planke skal du også forholde dig til, i hvilket rum gulvet skal lægges. Når du køber dine herregårdsplanker hos Viborggulvforum.dk, får du en løsning, som er nem at arbejde med, og som er skabt til at blive brugt.

Det kan være en fordel for dig at vælge de af vores planker, som kommer med en 3,0 mm slidoverflade. Med dette valg skal du ikke bekymre dig om, at dit gulv bliver slidt efter få år. Tykkelsen på slidoverfladen fortæller blandt andet om, hvor mange gange du kan slibe eller høvle dit trægulv ned. 3,0 mm er blandt de største tykkelser, du kan finde på trægulve med slidoverflader.

Hvordan lægger jeg mit trægulv med succes?

Når du har udvalgt og købt de planker, som skal lægges til et trægulv i dit hjem, er der flere forhold, du skal være opmærksom på. Disse handler om at give den største succes med at lægge trægulve uden gener og med størst garanti for et elegant slutresultat.

1. Køb flere planker end du regner med at få brug for

Når du køber trægulv, skal du altid købe flere planker, end du estimerer at få brug for til lægning. Det er en god idé at købe mellem 7-10% ekstra planker. Det er naturligt, at der vil opstå et spild, når du er i gang med at lægge dit gulv, og du vil komme til at skære plankerne af i forbindelse med døre og ved hjørner. 

2. Du må ikke lægge dine planker med det samme

Det er vigtigt, at du opbevarer dine herregårdsplanker, når du modtager dem. Det anbefales, at du opbevarer dem i deres originale købsemballage i minimum 2 døgn, før du begynder at lægge dit gulv.

3. Brug underlag 

Når du lægger dit gulv, skal du være opmærksom på typen af underlaget i boligen. Du må ikke lægge plankerne direkte på beton. Gulvet skal lægges på et underlag, som er medvirkende til, at trægulvet holder sin form, og det virker derudover støjabsorberende. 

4. Brug plankernes Drop Down klik-system

Når du køber dine herregårdsplanker fra Viborggulvforum.dk, får du planker, som er nemme at lægge. Du skal ikke bruge lim til lægning. Plankerne er designet med det såkaldte Drop Down klik-system, som på enkel vis gør det muligt at klikke og samle plankerne.

Kontakt Viborggulvforum.dk for et uforpligtende tilbud i dag og få det trægulv, som kommer til at skabe værdi i din bolig i fremtiden.